S & K bakkesortiment

Bakker til smykker skabt i rene designlinier med enkelthed i valg af materialer og farver.

Bakkerne leveres i tre standardstørrelser. Til hver bakkestørrelse tilbyder vi forskellige indsatse, indrettet til mange formål. Højde på S-bakkerne varierer afhængig af bakkens indhold.

Udvendige mål:
Str. 13: 284 x 216 mm
Str. 14: 284 x 322 mm
Str. 15: 284 x 434 mm

Klik på billederne for at se dem i stort format.

S-bakken
Har en bakkekant, som overtrækkes med kunstskind. Den indvendige, vakumerede ruminddeling består enten af hvid vakuumeret plast eller en af de gode Flair eller Jartex kvaliteter. Bakkens puder kan leveres i mange forskellige farver og kvaliteter. S-bakkens bund er forsynet med en pude, der gør bakken stabelbar. Højde på bakkekant afhænger af bakkens indhold, og kan aftales individuelt, hvis du har særlige ønsker. S-bakkens opbygning giver bakken en fin stabilitet og en lang levetid.

K-bakken
Leveres som yderbakke i en sort, formstøbt plastikkvalitet. Den indvendige rumindeling består enten af hvid vakuumeret plast eller er vakuumeret i en af vore flotte Flair eller Jartex kvaliteter. Bakkens puder kan leveres i et utal af kvaliteter og farver. K-bakkerne kan ikke stables.

Eksklusivt look i STRIO
Vi tilbyder det nye materiale Strio til
puderne i S & K sortimentet.

Strio er et virkelig flot soft touch materiale, som med sit farvespil og mønstrede, let blanke overflade, tilfører din bakke et strejf af luksus.

Ud over farvene Rose og Sand tilbyder vi nu også Strio i sort, grå eller perle
– smukke, klassiske farver, der kan skabe en rigtig flot kontrast til dine smykker.

Magasinbakker
Opbevaring af små ørestikker, kæder og vedhæng kan ofte være en besværlige og tidskrævende affære. I VIP samt S&K systemerne har vi derfor bakker med magasin til de absolut mest gængse salgsvarer. Selve magasinet i magasinbakken er lavet i sprøjtestøbt plast og er derfor meget slidstærkt. Rummet kan anvendes igen og igen uden at blive slidt og medtaget. Den største fordel ved magasinbakkerne er det faktum, at lageret findes sammen med den præsenterede vare. Magasinbakkerne er derfor meget praktiske og tidsbesparende.

KLIK HER for at se en oversigt over alle bakkeindretninger i S & K sortimentet

Linket åbner vores katalog i et nyt vindue